Slut!

Jeg har valgt at sige farvel til bloggen. Det har været længe undervejs, men jeg er ikke i tvivl længere. Det har været skønt at være en del af fællesskabet herinde, og jeg vil nok stadig følge med, hvor jeg plejer. Hvis jeg mangler gode ideer eller hjælp til skøre indfald, ved jeg også, hvor jeg kan finde hjælp!

Tusind tak til jer, der har kommenteret, givet gode råd og skulderklap - jeg har virkelig sat pris på hver eneste af dem!

Kram fra mig
Polka

Fridage

Det er blevet en hel lille ferie det her. Grundlovsdag udløser denne gang 5 fridage til mig. Sikken fest! Vi holder fri som aldrig før. Jeg får syet lidt forskelligt, bl.a. babydynebetræk og nederdel til en sød pige, som snart bliver storesøster. Pigerne sjipper, somom de aldrig har lavet andet. Indimellem maler de dukkehus med Manden, og det er ikke helt til at afgøre, hvem der har mest maling på hænderne ;-) I dag hjælper vi med pasning af Mindstes veninde, som netop er blevet storesøster. Desværre fik Lillesøster en hård start på livet, og den nybagte far har brug for at være på sygehuset ved sin kone og lille pige. Det er rart at kunne hjælpe!

Lutter lagkage - næsten

Der har været stille her på bloggen. Jeg har ikke lige været i skrivehumør, og så synes jeg, det er bedre at lade helt være. Men nu er jeg her igen ;-)

Hverdagene triller stille afsted, og i disse dage fejrer vi Mindste, der runder 5 år. Hun bliver så stor! Hun er stadig min baby, og når jeg tænker på, at vi sikkert ikke får flere børn, får jeg endnu sværere ved at forstå, at hun også bliver ældre. Hun kom til verden en varm solskinsaften med en kampvægt på godt 5 kg, som en helt igennem perfekt baby med store blå øjne, som sugede indtryk og stemninger til sig fra start. Hun har altid været en selvsikker pige med mod på livet, hun møder udfordringer med oprejst pande, er kærlig og omsorgsfuld, nysgerrig og altid med på spilopper - så synes hun, at storesøster er den sejeste i verden.

Manden og jeg har været på kærsteweekend. Det var fantastisk og helt sikkert noget, vi skal igen. Tid med hinanden uden børn, hvor vi endda nåede så langt som at snakke om andet end dem og praktiske ting - og så endda over en middag i stearinlysets skær. Det kan vi leve længe på!

Udenfor i vores krukker spirer sommerblomsterne frem; solsikkerne bliver højere for hver dag, der går og kræver lidt hjælp for at holde balancen. Jeg kan ikke huske, hvilke andre blomster, vi har sået, så det bliver spændende, hvad der kommer op. Pigerne følger spændte med og glæder sig til, at de kan plukke små buketter. Jeg håber, at vores lille blåbærbusk giver flere bær i år, for sidste år fik vi kun 2 ... En fugl har lagt et frø i den ene krukke, som har givet et lille træ. Jeg kan ikke helt se, hvilket et, men det er blevet pænt stort de sidste par måneder. Nu er det ca 30 cm højt og er efter en lidt hård start blevet sikker på sin plads i krukken.

Sådan!!!

Nedturen er ovre for denne gang. Den var pludselig, hårdtskydende og virkede uovervindelig. Men jeg gjorde det igen; kæmpede mig vej gennem modløshed, opgivenhed, dystre tanker og uendelig træthed! Jep, jeg gjorde det sgu!

Hep hep for mig B-)

Laaaaaaaaangsomt

Manden har lovet endnu et - nybagt til i morgen tidlig :-)

Vågner tidligt. Forsøger at sove videre. Ingen held. Står op til pigerne, som også er oppe. Vi spiser müsli og har en hyggelig morgen med tv og spil. Manden sover længe og er oppe kort før middag. Pigerne ønsker sig havregrød til frokost - Manden agerer kok. De spiller, imens de spiser og hygger sig. Manden bager kage til eftermiddagskaffen, og imens tager pigernes aktivitet fart. De har gang i et utal af lege, som kræver et vist lydniveau. Det er ikke muligt at få dem til at dæmpe sig. Jeg forsøger ihærdigt men ender med at lukke døren ind til dem, og lade dem være. Jeg ordner vasketøj, der længe har være lagt sammen men savnet deres rigtige plads. Det var dejligt at få styr på det! Mere vasketøj finder vej til maskinen, og mere skal lægges sammen. Mit hoved er tomt imens, men det føles godt at være praktisk. Vi får kaffe, og bagefter beordrer jeg pigerne ud. De skal brænde krudt af, men efter et kvarters tid må vi ind igen, fordi det regner. Heldigvis var det nok, og deres energi kan nu styres. De hjælper kortvarigt Manden med maden, men så kræver maden al plads, og pigerne må vige. De indtager stuen og tv'et og kan ikke blive enige om, hvem der skal sidde hvor. Jeg forsøger at hjælpe dem til enighed, men Manden må træde til og lave faste pladser til dem. Forbudt at bytte! Nu er der faldet ro på dem, maden dufter og jeg prøver at finde overskud nok frem til at klare et måltid ...

Puuh, en lang dag! Den har føltes som en evighed, og der er endnu en evighed tilbage. Jeg har trukket mig selv rundt ved nakkehårene og har modstået den evige trang til at gemme mig væk i soveværelset. Det må være en sejr, selvom jeg er så udkørt i mit hoved, at jeg ikke orker at tænke på, at i morgen er der endnu dag ...

Beton eller mig?

Et kedeligt betonhul i baggården - ca lige så spændende som mig pt ;-)

Jeg blev hjemme fra arbejde i går. Sov indtil middag. Det gjorde godt ovenpå et par nætter med dårlig og manglende søvn. Resten af dagen blev tilbragt på langs enten i sengen eller i sofaen. Det kunne heldigvis kombineres med et par "hygne" piger.

Jeg er stadig ikke helt ovenpå. Det går nogenlunde, og jeg forsøger at hænge i uden at overdrive. Det er svært! Pigerne har lige vænnet sig til, at jeg er med på den værste, så der kommer mange afslag til dem. Det prikker til min dårlige samvittighed, og så kører det ... Jeg ved, at sådan er det nødt til at være, men det er en sølle forklaring for mig. I mit hoved bliver det til, at jeg ikke er god nok, og det er virkelig krævende at overbevise mig selv om andet. Det er desværre meget tankevirksomhed i at være deprimeret ;-)

En træls solskinsdag :-/

Solskin i baggården

Øv! Jeg er lidt nede i dag. Jeg ved ikke hvorfor, og selvom der ikke behøver at være en forklaring på alle nedture, er det nu alligevel træls. Jeg har det bare bedst, når der er en forklaring! Alle mennesker har sådanne dage, det ved jeg - jeg skal bare arbejde ekstra både for at komme op igen og for at overbevise mig selv om, at livet også er sådan her.

Jeg er passiv, træt i hoved og krop, ugidelig og ikke ret sjov at dele hjem med i dag. Sådan er dét, men jeg satser stærkt på, at det kun er for i dag!!